Pac-man re-invented
Teknologiforståelse og engineering
Eleverne arbejder med engineering-metoden, når de gør deres egne idéer til virkelighed og skaber prototyper, vi kan teste sammen. Prototyperne bygger vi med pap, saks, lim og læringsteknologien Makey Makey, der gør teknologien håndgribelig for eleverne og kan gøre alle elektrisk ledende materialer til controllere – lige fra bananer til blyantstreger.
Læringsmål
Natur/teknologi: Forløbet er rettet mod temaet teknologi og ressourcer med fokus på kompetenceområderne undersøgelse, perspektivering og kommunikation. Eleverne bygger og vurderer opfindelser og perspektiverer dem til omverden.
Teknologiforståelse: Forløbet er inspireret af formålet for forsøgsfaget Teknologiforståelse om, at eleverne skal kunne deltage konstruktivt og kritisk i udvikling af digitale artefakter og forstå deres betydning.
Særligt kompetenceområdet digitalt design og designprocesser bringes i spil, når eleverne med digitale teknologier designer og konstruerer en computerspils-controller, der udtrykker en idé.
Kompetenceområdet teknologisk handleevne er i spil, når eleverne skal vurdere, vælge og bruge digitale teknologier i autentiske situationer.
Praktiske oplysninger
Varighed: ca. 3 timer
Pris: 1000 kr.
For mere information kontakt læringsdesigner Mads Danker Danielsen på mdd@enigma.dk eller ring på telefon 33 41 09 00.