Dagtilbud og indskoling
ENIGMA tilbyder undervisning til alle aldersgrupper – både dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser. Med de yngste går vi på opdagelse i kommunikationens historie og rejser til en verden uden iPads og internet. Med de større udforsker vi, hvordan teknologien har ændret de måder vi kommunikerer med hinanden og den kommunikation vi møder hver dag. Vi klæder børn og unge på til at kunne navigere bevidst og kritisk i den digitale verden.
Postmysteriet – tegn jeres egne frimærker
Download
For at redde kærligheden, finde brevet og sende det tilbage i tiden, må vi ringe til fortiden via et 100 år gammelt omstillingsbord og lære at skrive morsekode med prikker og streger. Endelig må vi designe og tegne vores egne frimærker, så vi kan sende det vigtige brev tilbage i tiden.
Læringsmål for dagtilbud:
Kultur, æstetik og fællesskab.
Læringsmål for indskoling:
Dansk: Forløbet understøtter kompetenceområderne fremstilling og respons, når børnene designer og tegner deres egne frimærker og vi taler om frimærkernes budskaber.
Historie: Forløbet er rettet mod historiefagets kompetenceområder kronologi, samfund, familie og fællesskaber. Eleverne får viden om og kan sammenligne kommunikation før og nu, og kan relatere det til eget liv.
Praktiske oplysninger:
Varighed: ca. 90 min.
Pris: 500 kr.
For mere information kontakt læringsdesigner Mads Danker Danielsen på mdd@enigma.dk eller ring på telefon 33 41 09 00.